Det er vigtigt at forstå, at PDA er mere end kravundgåelse i sig selv, og at der er forskel på midlertidig kravundgåelse pga. belastning og en vedvarende neurologisk profil. Denne forståelse er afgørende for, hvordan vi tilgår PDA, sætter forventninger og forstår både andre og os selv på korrekt grundlag.

Kan man teste for PDA? 

Der findes ikke en officiel diagnose for PDA, og vurderingen bygger på beskrivelser af mønstre i adfærd og reaktioner, ofte med fokus på autonomi og stressrespons.

Det kan være relevant at inddrage fagpersoner med erfaring i PDA. Beskrivelser kan variere, og andre betegnelser bruges ofte, selvom de peger i samme retning. Der findes også selvtests, som nogle bruger som en del af afklaringen. 

Afklaring og betydning

Det kan være vigtigt at få afklaret, om en person kan betragtes som PDA’er. Det har betydning for selvforståelsen og for den måde, at familie og fagpersoner møder personen på gennem livet.

Hvordan det vurderes

PDA identificeres gennem observation og analyse af adfærd og vil derfor altid bero på faglige vurderinger og ikke være 100 % sikkert. Det kan være væsentligt at opsøge fagpersoner med erfaring i PDA, da de bedre kan genkende de mønstre, der samlet peger i retning af PDA. En psykolog kan beskrive PDA træk, og i nogle tilfælde kan VISO dokumentere træk hos børn, især når behovene ikke forklares af gængse diagnoser.

Diagnoser og begreber

PDA er ikke en officiel diagnose, og derfor skrives det ofte ikke direkte i journaler. I stedet bruges formuleringer som kravundgående mønstre, angstbetinget kontrolbehov eller autismespektrumforstyrrelse med kravundgåelse. Nogle børn bliver fejldiagnosticeret med ODD, som kan ligne på overfladen, men har en anden årsag og kræver en anden tilgang.

Egen afklaring

Det er også muligt selv at screene for PDA via online tests for forældre, fagpersoner og voksne. Disse kan give en indikation, Dem finder du testen på vores side under: Kilder og bøger.