Gennemgribende behov for autonomi

For en PDA’er er ‘tab af autonomi’ en trussel, der vækker deres overlevelsesinstinkt og skaber en autonom reaktion i nervesystemet. Mister man sin følelse af frihed og selvbestemmelse, opleves en form for ‘intuitivt stop’, en modvilje, eller et decideret ubehag, der kan føre til forskellige angstreaktioner. Denne angstrespons er for det meste helt ubevidst, og kan virke uforklarlig for personen selv (og vedkommendes omgivelser). 

Modstand mod hverdagskrav 

Det ubehag / angst, der opstår i tabet af autonomi, handler langt fra kun om såkaldt ‘almindelige’ / udefrakommende krav, som “Tag lige tøj på” eller “Jeg vil gerne have du bærer ud af bordet”. En PDA’ers ubehag / angst opstår i høj grad også i forbindelse med de ‘krav’ ens egen krop stiller, såsom at skulle spise, drikke, sove, gå på toilettet, udføre hygiejne og sørge for sin sikkerhed. Også hér kan der opstå et mere eller mindre synligt ‘intuitivt stop’ i personen, der kan være svær at komme ud over. 

Brug af sociale strategier som undgåelsesstrategi

‘Sociale strategier’ dækker over en form for adfærd, der virker socialt acceptable på omgivelserne. I stedet for at sige “nej” bruger PDA’ere ofte afledninger, undlade at reagere, udsættelser, forhandling, rolleleg, charme, humor eller emneskift for at undgå krav eller konfrontation.

Social maskering

PDA’ere kan virke meget sociale, charmerende og “dygtige” i samspil med andre. Den sociale adfærd kan dog dække over en indre kamp for kontrol, og for at beskytte sig mod krav. Det kan nogle gange blive misforstået som manipulation eller udpræget kontrol og magtbehov.

Intense følelsesreaktioner

Intens stress og / eller angst kan i en PDA’er opbygges på mange måder. Det kan være positive forventninger, noget man glæder sig til eller gerne vil, men især krav af mere absolut karakter opbygger stress / angst. Det kunne være at møde til bestemte tidspunkter, krav om jakke om vinteren, forventningen om høflighedsfraser mm. Det kunne også være færdselsloven, kulturelle regler om sprogbrug mm. 

Fordi der er tale om en autonom / automatisk respons i nervesystemet, vil der opstå en dysreguleret adfærd (kæmp, flygt, frys og kryb). Det kan vise sig som pludselige og kraftige følelsesudbrud, enten ‘mod andre’ eller ‘mod personen selv’. 

Den PDA’er, der primært retter reaktionerne udad, kaldes ‘Eksternaliseret PDA’, og PDA’eren med de indadvendte implosioner kaldes ‘Internaliseret PDA’. Begge reagerer autonomt / ubevidst fra nervesystemet på ulighed, tab af autonomi og krav, men hvor den eksternaliseredes stress / angstrespons vil findes i kategorierne ‘Kæmp-Flugt’, vil den internaliseredes stress / angstrespons være ‘Frys-Kryb’.

Det eksternaliserede PDA-udtryk er det letteste at identificere, idet reaktionerne som nævnt rettes udad (beskrives pædagogisk som ‘udadrettet adfærd’). Det kunne være intenst, højt sprog, raserianfald, truende lyde og kropssprog, eller ikke-verbal grænsesætning som bide, slå, sparke, rive, spytte, etc. 

Det internaliserede PDA-udtryk kan være langt sværere at få øje på, idet reaktionerne ikke er umiddelbart synlige for omgivelserne, men rettes indad mod personen selv. I stedet for tydelig undgåelse, konflikter eller protester ses belastningen som indre stress, angst, fastlåsning, selvkritik og udmattelse. Det internaliserede PDA-udtryk vil ofte bruge ekstrem social tilpasning, maskering og overansvarlighed. Det kan betyde, at personen fremstår velfungerende udadtil, mens prisen betales med indre overbelastning, følelsesmæssige sammenbrud i trygge rammer eller gradvis nedslidning. Internaliseret PDA bliver derfor ofte overset, misforstået eller fejlfortolket som angst, depression, manglende motivation eller personlighedstræk.

Intens fokus og interesser, ofte med social karakter

PDA’ere kan have særlige interesser for – eller føle stærk tilknytning til “sikre personer”, som de føler stor tryghed ved og bruger meget energi på. Mange knytter sig særligt til én forælder, lærer, ven eller en anden vigtig person, som ved sit tilstedevær regulerer PDA’erens nervesystem.

Kontekstafhængig

Hvordan PDA-træk viser sig, er meget forskellig fra person til person. PDA-udtrykket varierer meget hos den enkelte efter kontekst, livsomstændigheder, personlighed, trivsel mm., således at ens reaktioner og udtryk vil være forskelligt om man er i skole, hjemme, i offentligheden, på arbejde etc. 

Vi siger også, at PDA-belastningen ‘akkumulerer’, så man har varierende kravkapacitet, alt efter hvor meget man har ‘tålt’ i en given periode. Reaktionerne kan da virke uforudsigelige og uforklarlige, når PDA’erens bæger flyder over.

Pga. denne kontekstafhængighed og akkumulering, er det også mere reglen end undtagelsen, at der er meget forskellige oplevelser af, hvordan PDA’en ‘er’. Det kan fx vise sig ved, at skole, uddannelse eller arbejdsplads slet ikke genkender de voldsomme reaktioner, som andre fortæller om, men blot ser en ‘tilpasset, glad og samarbejdsvillig person’. Det kan også vise sig i familier eller andre nære relationer, hvor den ene part slet ikke genkender den andens beskrivelse. Det er ikke ualmideligt at mennesker med overbelastning reagerer hvor de er trygge eller i situationer, hvor presset bliver for stort til at holde på det længere.

Behov for pædagogisk fleksibilitet

PDA’ere har ofte gavn af meget fleksible pædagogiske strukturer. Metoder som konsekvenser, belønninger, ros som motivation eller straf, virker sjældent og kan have modsat effekt, idet det tydelige magthieraki trigger PDA’erens behov for frihed, lighed og autonomi. Typiske autisme pædagogiske tilgange som piktogrammer og timetimer fungerer ofte heller ikke som den hjælp, den er tænkt, igen fordi de visualiserer og understreger krav og forventninger.

Kan man teste for PDA?

Det kan være godt og vigtigt at finde vished for, hvorvidt en person kan betragtes som PDA’er eller ej. Både selvforståelsen og dén forståelse, familie og evt pædagogisk personale har, vil være vigtige ifht PDA-personens trivsel gennem hele livet.  

Da det som med det meste andet indenfor psykiatri, udelukkende kan identificeres ved at observere og analysere adfærd, vil svaret på hvorvidt man er PDA’er eller ej, ikke være 100% sikkert, men bygget på fagpersoners skøn. Det er derfor vigtigt og væsentligt at opsøge fagpersoner, der har solid erfaring med PDA. Disse fagpersoner vil være i stand til at se de mønstre, der tilsammen giver et billede af, hvorvidt det giver mening at kalde det PDA. 

Ønsker man selv at screene for PDA via selv-tests, er dette også muligt. Der findes gratis tests online, både for forældre, fagfolk og voksne PDA’ere. Dem finder du her: Kilder og bøger