At navigere med sin PDA

PDA kan opleves som en konstant balancegang mellem lyst og modstand, også i forhold til ting man faktisk gerne vil. Mange PDA’ere beskriver, at behovet for autonomi og kontrol ikke er et valg, men et livsvilkår. Når krav, pres eller forudsigelighed føles truende, reagerer kroppen automatisk. Derfor kan det give mening at finde måder at arbejde med sin PDA, eller støtte sit barn eller en anden, man er tæt på, i stedet for at kæmpe imod den.

Strategier til at navigere med PDA

Her er nogle ideer, som mange PDA’ere selv har haft gavn af. De kan afprøves og tilpasses af både børn, unge og voksne:

Hold gang i flere ting sideløbende

Det kan skabe en følelse af frihed og valgmuligheder. Når der er mere end én opgave eller aktivitet i gang, kan man selv vælge tempo, skifte fokus og mærke autonomi.

Giv dig selv/PDA’eren god tid til at lade op

PDA’ere har ofte brug for mere restitutionstid end andre, særligt efter socialt samvær, krav eller forandringer. Det er ikke dovenskab, men selvomsorg.

Sig ikke altid dine planer højt

Når man siger en plan højt, også bare til sig selv, kan det pludselig føles som et krav. Nogle PDA’ere oplever, at det hjælper at holde intentioner åbne eller tænke på dem som “muligheder” i stedet for “aftaler”.

Start i det små

Hvis noget føles uoverskueligt, kan man aftale med sig selv bare at gøre én lille ting, eller bare forestille sig at gøre det. Det kan mindske den indre modstand og gøre det nemmere at komme i gang.

Brug leg og fantasi

Leg kan løsne op for modstand. Det kan være at forestille sig selv som en karakter, der løser opgaven, eller gøre noget praktisk til en leg. Det gælder både børn og voksne: humor og en legende distance kan mindske presset.

Find små måder at tage styringen på

Fx: “Vil jeg gå til købmanden først eller hente posten?” eller “Hvem skal sidde på hvile sæder i bilen?” Det kan virke banalt, men lidt indflydelse kan gøre en stor forskel, fordi det genetablerer følelsen af autonomi.

Vælg sine kampe

Det kan være vigtigt at vælge, hvad der er mest vigtigt for en selv eller barnet/den unge. Er det i dag en topprioritet at tage et bad? Er det i dag, vi skal i Bilka og handle? Sænk forventninger og krav til dig selv eller dit barn. Vurder altid opgaver i forhold til kravkapacitet og hvor meget opgaven kræver. Slip dårlig samvittighed og selvkritik, fokusér på det, der er muligt her og nu.

Spontanitet

Spontanitet kan for PDA’ere være en måde at undgå oplevet pres og skabe mere tryghed. Når noget opstår i øjeblikket, kan det føles mindre som et krav og give lettere adgang til at deltage. Mange forbinder spontanitet med overskud, og for nogle er det også sådan, men det kan også fungere som en måde at undgå faldgruber og dermed skabe ro. Det kan også være en vej ud af belastning eller i overgangen ud af den.

For PDA’ere kan spontanitet være en vej til at opleve og afprøve nye ting. Det kan være, at man selv får mod på noget, man ikke har gjort længe, eller at en omsorgsperson kommer med en spontan idé. For omsorgspersoner handler det ofte om at opdage de helt små øjeblikke, hvor der er en åbning, og handle i dem uden at øge presset. Det kræver fleksibilitet fra omgivelserne, men når det lykkes, kan det åbne for udvikling.