Kravtyper

PDA handler som nævnt mere om ‘autonomi’ end om ‘kravundgåelse’. Alligevel kan det være væsentligt at se nærmere ind i, hvor PDA’ere oplever at få udfordret deres autonomi konstant, igennem de krav der er tilstede overalt. Krav kommer i mange forskellige former, og PDA-systemet reagerer på dem med en form for stress / ubehag, uanset om bevidstheden følger med eller ej.

Krav er mere end det, der bliver sagt højt

Der findes mange forskellige typer af krav i hverdagen, både direkte og inddirekte. De mest åbenlyse er de direkte krav, der stilles uden omsvøb, som fx Børst dine tænder”, ”Gå ud med skraldet” eller ”Jeg vil gerne have, du hænger din taske på plads”. Der er naturligvis også tale om åbenlyse krav, når kravet stilles uden bydeform, fx: “Vil du være sød at fjerne tusserne?”  eller “Det ville være dejligt hvis du ville vaske tøj mens jeg er væk”. Andre krav er langt mere indirekte. Det kan være et blik med løftede øjenbryn, en tandbørste der bliver rakt frem, et piktogram eller en forventning der ligger i situationen.

Sociale krav og forventninger

Der findes også sociale krav. Disse udfordrer PDA’erens oplevelse af ‘tab af autonomi’ på lige fod med de mere åbenlyse krav. Det kan være implicitte forventninger og høflighed som at sige tak for mad, hilse på gæster, kigge folk i øjnene eller vente på tur. Selv lovkrav kan føles som krav, fx at man skal gå over vejen rigtigt, følge skilte, overholde regler eller automatisk acceptere autoriteter.

Når kroppen og egne ønsker opleves som krav

Kroppen stiller også krav, når den er sulten, tørstig, træt eller skal på toilettet. Det kan umiddelbart virke lidt mærkeligt at også dette aktiverer PDA’erens ‘tab af autonomi’ oplevelse, men ser man det med PDA-briller på, er det ikke ‘én selv’, men ‘kroppen’, der bestemmer = tab af autonomi.

Positive og selvvalgte aktiviteter, som fx at ville hjælpe en ven, tage på en hyggelig tur eller fordybe sig i en interesse, kan også opleves som et krav eller en forventning inde i PDA’erens system. Hvis nervesystemet i forvejen er presset, kan det pludselig blive endnu sværere.

Når autonomien udfordres

Endelig er der de kontroltab, der naturligt opstår i løbet af en dag: aflysninger, ændrede planer, ventetid eller ting man har glemt. Også dette skaber stress / ubehag, idet autonomien udfordres        (“Det blev ikke som jeg havde forestillet mig / besluttet”).

Når man ser krav gennem PDA-brillerne, og ser at det handler om angst / stress ifm. tab af autonomi og selvbestemmelse, bliver det tydeligere, hvorfor PDA ikke handler om dovenskab, trods eller ”ikke at ville”. Krav kan være mange ting, også de ting, ingen andre lægger mærke til.