Marie er uddannet terapeut og underviser og har gennem sit faglige arbejde beskæftiget sig med blandt andet neurodivergens, stress og traumer.

PDA er Maries kæmpe særinteresse. For omkring fire år siden lærte hun PDA profilen at kende, og siden har den fået en stor betydning for både hendes egen forståelse og hendes familieliv.

Marie har selv ADHD og er mor til fire børn i alderen 11 til 27 år, hvoraf mindst tre er neurodivergente. To af hendes børn har diagnoserne ADHD og autisme, og ét har ADHD. Marie og hendes børn har selv genkendt PDA profilen hos sig, hvilket har givet hende et tæt og personligt kendskab til, hvordan PDA kan komme til udtryk i hverdagen og i familielivet.

For Marie har arbejdet med PDA blandt andet givet en større forståelse for betydningen af autonomi og frihed og for, hvordan manglende forståelse kan påvirke både trivsel og relationer. Hun er optaget af at se bag adfærden og forstå, hvad der ligger bag de reaktioner, som kan være svære for omgivelserne at forstå.

Marie brænder for, at PDA familier mødes med omsorg, forståelse og den rette viden. Hun arbejder for, at flere får øje på PDA vejene til trivsel og får mulighed for at forstå sig selv og hinanden bedre.